Foredrag

Foredragene holdes på Krigsmuseet, Tøjhusgade 3, 1220 Kbh. K – og der er gratis adgang. Ret til ændringer forbeholdes. Eventuelle ændringer vil blive oplyst på vores hjemmeside.

ONSDAG den 20. marts 2024 kl. 17.00:

Formidlingsansvarlig i Mindelunden Anna Wagn og FMV-formand Niels Gyrsting fortæller historien om Preben Holger Larsen, hvis jordiske rester i en urne blev nedlagt i Mindelunden den 29. august 2022.

Preben Larsens første kendte indsats i modstandskampen er, at han var med til at starte og redigere et illegalt blad, der hed: ”29. august”. Bladets første nummer udkom lige efter 29. august 1943, og 79 år senere blev hans urne lagt i Mindelunden den 29. august. Kom og hør om hans liv og død og hvorfor han først fik sit sidste hvilested i Mindelunden i 2022.

Foredragene holdes på Krigsmuseet, Tøjhusgade 3, 1220 Kbh. K – og der er gratis adgang.
Ret til ændringer forbeholdes. Evt. ændringer vil blive oplyst på vores hjemmeside.

Preben Holger Larsen i Fri Presse jan 1945 udsnit

ONSDAG den 24. april 2024 kl. 17.00:

Sent om aftenen den 29. december 1947 sejler det gamle dampskib S/S Castor ud af Hundested havn. Skibet trækker med besvær en stor slæbebåd efter sig. Skibets kaptajn og delejer er den kendte frihedskæmper og storsmugler Hjalmar Olsen. Han ejer skib og slæbebåd sammen med den ikke mindre berygtede sortbørsmand Rudolf Nicolai. Og det bliver indledningen til en kæde af mærkværdige og mystiske begivenheder, der ender med, at Hjalmar Olsen og Rudolf Nicolai – gennemhullet af pistolkugler – ender på havets bund.

Hvad var baggrunden for sejladsen, hvem var de økonomiske bagmænd for S/S Castor, og hvem var ansvarlige for dobbeltmordet på Olsen og Nicolai?

Hør det spændende foredrag af forfatter Christian Holtet. Her kommer alle detaljerne i den besynderlige historie om et eksotisk og voldeligt dansk sortbørsmiljø lige efter den 2. verdenskrig, hvor handel med cigaretter, spiritus og illegale våben spilede en stor rolle og dannede bagtæppe for den senere så berømte Edderkopsag.

Foredragene holdes på Krigsmuseet, Tøjhusgade 3, 1220 Kbh. K – og der er gratis adgang.
Ret til ændringer forbeholdes. Evt. ændringer vil blive oplyst på vores hjemmeside.

 

Christian Holtet

ONSDAG den 22. maj 2024 kl. 17.00: 

Kurs mod friheden, hedder bogen, med undertitlen: Jødernes flugt til Sverige og dansk-svensk samarbejde i kampen mod nazismen.

Museumsinspektør Søren Frandsen og forfatteren, pensioneret pilot og oberstløjtnant Lennart Rasmusson fortæller, på baggrund af deres nye bog, om hvad der skete i Gilleleje oktober 1943 ved de danske jøders flugt til Sverige, og om hvordan forholdene var for flygtninge i Sverige og det samarbejde, der etableredes for at hjælpe den danske modstandskamp. ”Kurs mod friheden” handler om menneskeskæbner, der giver os alle stof til eftertanke.

Foredragene holdes på Krigsmuseet, Tøjhusgade 3, 1220 Kbh. K – og der er gratis adgang.
Ret til ændringer forbeholdes. Evt. ændringer vil blive oplyst på vores hjemmeside.

Kurs mod Friheden

Tidligere afholdte foredrag

Foredragene knytter sig ofte til spændende bogudgivelser om besættelsesårene. Foredragslisten kan blandt andet tjene som inspiration til anskaffelse af sådanne bøger

Martin Lund: Big Bill
I sagens interesse
De nazistiske betjente
Et liv uden fædreland
Frihedskampens rødder’
På sporet af Holger Danske
Den danske James Bond
RAF angreb på Shellhuset