Frihedsmuseet

Frihedsmuseet er museet for Danmarks Frihedskamp

Den 9.april 1940 overskred tyske tropper det neutrale Danmarks grænse og gjorde landgang flere steder. Aldrig tidligere i landets tusindårige historie har hele landet været på fjendehånd.

Tyske fly over Amalienborg 9. april 1940

Det politiske flertal mente, at selv om Danmark var besat, måtte vi fastholde vor neutralitet, og Danmark måtte for en hver pris bevare stillingen som suveræn stat. Danmark indordnede sig de tyske krav, og en samarbejdspolitik varede frem til august 1943.

Den 28. august 1943 afviste den danske regering nye krav fra besættelsesmagten, og regeringen trådte tilbage. Dagene efter den 29. august blev skelsættende. Tyske tropper overfaldt de danske militære forlægninger og trods heltemodig kamp, måtte man kapitulere overfor de langt stærkere og kampvante tyske styrker. Herefter blev Danmark ledet af et “Depatementchef-styre”.

 

Barrikade på Nørrebrogade under folkestrejken juli 1944

Fra besættelsens første dag var der en spirende modstand og civil ulydighed mod den nazistiske besættelsesmagt. Efter 29. august 1943 voksede modstanden, som blev organiseret. Der blev i stigende grad øvet sabotage mod tyskerne og deres danske leverandører.

Danmark var ikke mere det lille land, der underkastede sig besættelsesmagten. Flere og flere modstandsgrupper blev etableret – trods tyskernes terror og henrettelser. Den danske modstandsbevægelses indsats bevirkede, at Danmark ved krigens afslutning blev betragtet som en allieret nation.

 

Frihedsmuseet

Det er denne indsats, der bl.a. omhandler den illegale presse, sabotagen, modtagelsen af våben fra luften, folkestrejker og koncentrationslejre, man ved selvsyn kunne stifte kendskab med inden Frihedsmuseet brændte i april 2013. Ingen udstillingsgenstande fik varige skader ved branden, og hele museet er pakket ned på Nationalmuseets bevaringsafdeling i Brede. En ny udstilling vil blive opstillet, når et nyt Frihedsmuseum er bygget i Churchillparken.