Lydbog: “De sidste timer – et digitalt dokument”

Under Anden Verdenskrig blev 112 danske frihedskæmpere henrettet efter tysk krigsretsdom. Mange fik lov til at skrive et afskedsbrev til deres nærmeste i de sidste timer inden døden. Deres afsked er stærk og rørende, præget af en erkendelse af, at prisen for ikke at handle mod nazisterne dog havde været større end den, de nu står overfor.​

DE SIDSTE TIMER er tidligere udgivet som bog, der samler afskedsbrevene fra de danske modstandsfolk. Disse breve er et vidnesbyrd om, hvad vi kommer af, hvad frihed betyder og hvilke ofre, andre har bragt for os, der lever i dag.

I et samarbejde med MOFIBO indtales afskedsbrevene nu som lydbog med lokal dialekt af frivillige skuespilllere fra forskellige egne af landet.

Bogen er iøvrigt oprindeligt udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag & Frihedsmuseets Venners Forlag.

Hør initiativtageren Henrik Hartvig Jørgensen fortælle om projektet her.