Nota Bene

De første spadestik i Churchillparken d. 4. maj 2017
Kultur- og kirkeminister Mette Bock og modstandsmanden Jens Ege har taget de første spadestik til et nyt museum under jorden. Foto: RZ

Fire år efter branden på Frihedsmuseet d. 28. april 2013 kunne Kultur- og kirkeminister Mette Bock og modstandsmanden Jens Ege d. 4. maj 2017 tage de første spadestik til et nyt Frihedsmuseum i Churchillparken.

Omkring 100 gæster havde valgt at lægge turen forbi Churchillparken for at overvære højtideligheden i forbindelse med næste fase i bygningen af et museum, som skal have fokus på frihedskampen 1940 til 1945 og de mange, der i allieret tjeneste bidrog til kampen mod nazismen og Danmarks frihed.

Det nye frihedsmuseum forventes at åbne sidst i 2019.

Kultur- og kirkeminister Mette Bocks velkomst kan høres her
_________________________________________________________________________________________________

Frihedsmuseets Venner inviterede til bogreception i anledning af årsskriftet 2016

Schallburgkorpset holder vagt foran skudhullerne Foto: NG arkiv

Indgangen til logen med skudhullerne efter ”1944”s angrebet den 19. juni 1944

Niels Gyrsting foran Stamhuset Foto: Hans Ørum

Formanden ved mindetavlen for chauffør Harald P. Kristensen, som blev dræbt d. 19.6.1944

Lørdag den 11. marts 2017 – havde ca. 200 gæster  fundet vej til Stamhuset (Frimurerlogen) Blegdamsvej 23, 2100 København Ø – hvor bogen ‘Helle, Ib og “1944”-gruppen’ blev præsenteret af forfatterne Lone Monies & Niels Gyrsting. Niels Gyrsting, som også er formand for Frihedsmuseets Venner, fortalte om baggrunden for bogen og om, hvordan Stamhuset spillede en spændende rolle under Besættelsen også for ”1944”-gruppen, som den 19. juni 1944 forsøgte at komme ind i huset, hvilket som bekendt mislykkedes, I har nok set skudhullerne til højre for indgangen.

Formandens tale kan læses her.

 

 


Vennernes årbog 2015

Lene og forfatteren Steffen Bülow Foto: NG

“Johs” datter Lene Kattrup & forfatteren Steffen Bülow

johs-omtales-i-villabyerneFredag den 4. marts 2016 præsenterede Frihedsmuseets Venner foreningens årbog: “Johs” af forfatteren Steffen Bülow. Det sker ved en reception i samarbejde med Gentofte Lokalhistoriske Forening, og foregik i “Øregårdssalen” på Gentofte Hovedbibliotek. Ca. 80 gæster var mødt frem for at høre forfatteren fortælle om bogens tilblivelse og “Johs” datter benyttede lejligheden til at takke for samarbejdet om beretningen om sin far sabotøren Johannes Stefan Jørgensen.

 

 


Jørgen H. P. Barfod .................... Foto: Frihedsmuseet -17740

Museumsleder Jørgen Barfod udskifter “spisesedler” på kiosken i forbindelse med udstillingen på Frihedsmuseet: “Besættelsens Hverdag”

Foreningens æresmedlem Jørgen H. P. Barfod døde den 9. september 2015

Jørgen H. P. Barfod, f. 2. marts 1918, under krigen medlem af Dansk Samling, fra november 1943 medlem af sabotageorganisationen Holger Danske, fra forår 1944 delingsfører for militærgrupper i Gentofte, på grund af stikker arrasteret 5. december 1944, ført til Kz-lejren Neuengamme og udekommandoerne Dessauer Ufer og Bullenhuser Damm i Hamburg, befriet af ‘De hvide Busser’.

Kompagnichef i Hjemmeværnet 1945-51, flotillechef 1951-61, stifter af og formand for ‘Sammenslutningen af danske fanger fra Frihedskampen 1940-45’ 1965-72, leder af Frihedsmuseet 1971-87.

Forfatter til flere bøger om 2. Verdenskrig og Den danske Flåde.


‘Projekt Stjerne Radio’

http://www.lokalhistorier.dk/StjerneRadio/Indvielsen af Projekt Stjerne Radio’  Istedgade 31, København  d. 29. august 2015 blev en folkefest, hvor formanden for Vesterbro Lokaludvalg Thomas Warburg styrede følgende program: Velkomst v. Joakim Zacho Weylandt fra ‘Foreningen Projekt Stjerne Radio’ & Den Kgl. Livgardes Tambourkorps. Taler v. kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen & borgerrepræsentant Allan Mylius Thomsen. Tale v. modstandsmand Povl Falk-Jensen (‘Holger Ganske’) & afsløring af facade sammen med initiativtagerne Fran-Elvira Rask Højsbro, Sofie Rask Eriksen og Joakim Zacho Weylandt. Musikalsk indslag v. sangerinde Pernille Koch & musiker Henrik Bagger samt kor med elever fra Produktionsskolen i Greve & Høje Taastrup. Tale v. historiker Peter Birkelund.

FMV's formand hjælper Povl Falk-Jensen med afsløringen. Foto: RZ      Hele 'holdet' hædres efter travle dage. Foto: RZ      Formanden for Danske Veteraner 1940-45 Jens Ege og frue ser på udstillingen sammen med '4. generation'. Foto: RZ


Foreningens formand besøgte årbogens forfatter

Vennernes formand Niels Gyrsting besøgte forfatteren ifm. udgivelse af bogen. NORDJYSK Stiftstidende 2015 02 03. Foto: Henrik Louis

I 70-året for befrielsen udsendte tidligere modstandsmand Jørgen Hesseldahl sin opdaterede erindringsbog “I Toldstrups tjeneste”, som er udgivet som Frihedsmuseets Venners årbog 2014. I forbindelse med udgivelsen blev der på ‘4. Maj Kollegiet’ i Aalborg den 28. februar 2015 afholdt en reception, hvor forfatteren dedikerede bøgerne. Jørgen Hesseldahl levede nogle livsfarlige måneder i Aalborg.

 


Kirke- & Kulturministeren orienterer sig med et 'klik' på mobilen...-Foto: RZMed mobilen i Mindelunden

Den 4. maj 2014 kunne Kultur – & Kirkeminister Marianne Jelved – efter den smukke mindehøjtidelighed i anledning af Danmarks Befrielse 1945 – indvi  ‘formidlingen’, der med en ny hjemmeside og QR-koder placeret ved forskellige interessepunkter, fortæller Mindelundens historie.

Foreningen Frihedsmuseets Venner glæder sig over samarbejdet med Kirkeministeriet, som har gennemført foreningens idé om et formidlingsprojekt.


Formidlingsprojektet i Mindelunden

Formanden, kunne i sin beretning for året 2013 bl.a. berette, at et ”formidlingshus” i Mindelunden ikke fik tilslutning i Kirkeministeriet, men at den del af foreningens formidlingsprojekt, som omhandler historien om Mindelunden, de faldne og begravede frihedskæmperes historie bliver igangsat.

Kirkeministeriet oplyste, at den nye minister er meget interesseret i Besættelsestiden, og at han har været i Mindelunden for at se på forholdene. Der er en positiv holdning til projektet og vilje til at forbedre formidlingen derude. Ministeriet ville udfærdige et formidlingsoplæg, og vi vil blive inddraget i det videre arbejde.

Kirkeministeriet har besluttet, at tage vores ide op med, at udnytte de elektroniske muligheder, der findes i dag hos den enkelte besøgende. Der vil rundt i Mindelunden blive opsat små QR-koder lagt i poselæn, som de besøgende kan aflæse med deres smartphone, iPhone, iPad mv., og på den måde læse om, hvad der er foregået de forskellige steder. Endvidere kan de besøgende læse om de enkelte faldne i Danmarks Frihedskamp. Man kan læse dels i Mindelunden på mobiltelefonen eller hjemme på computeren, – ved opslag på Mindelundes hjemmeside, der bliver kraftigt forbedret.

I den forbindelse har foreningen ved næstformanden og formanden deltaget i en styregruppe i Kirkeministeriet,
der tilrettelægger formidlingsindsatsen og faciliteten skal efter planen være tilgængelig til 4. maj 2014.
Prøv QR-koden til Mindelundens hjemmeside.QR Kode til Mindelunden

(En helt ny hjemmeside udarbejdes, når systemet implementeres).

Et stort ønske fra vores side har hele tiden været, at alle oplysningerne om de enkelte faldne i Danmarks Frihedskamp bliver tilgængelige for de besøgende i Mindelunden. For at dette kan blive en realitet, har det været op til Frihedsmuseets Venner, at få disse oplysninger ind i Frihedsmuseets Modstandsdatabase. Derfor har bestyrelsen besluttet, at stille et beløb på op til 30.000 kr. til rådighed, således at Frihedsmuseet kan sørge for, at oplysningerne bliver indtastet, og dermed blive stillet til rådighed, via link, på Mindelundens hjemmeside.

Hermed er dette projekt ved at være afsluttet for foreningens vedkommende.


Frihedsmuseets brandtomt

Frihedsmuseet rives ned

Nedrivningen af Frihedsmuseet er igangsat d. 6. januar 2014. En arkitektkonkurrence til et nyt museum – samme sted – udskrives i løbet af året og museet vil – efter planerne – stå færdigt i 2017 – 2018. Museet vil stadig have fokus på Danmarks Frihedskamp 1940 – 1945, siger vicedirektør i Nationalmuseet Lene Floris og Frihedsmuseets Venner bakker op omkring Nationalmuseets planer.  Se Lorry her.


Oktober 43 – flugt og deportation

På vegne af Københavns Kommune inviterede Kultur- & Fritidsborgmester Pia Allerslev til åbningen af udstillingen ”Oktober 43 – flugt og deportation” tirsdag d. 1. oktober 2013 i Rådhushallen på Københavns Rådhus.

Udstillingen markerede 70 året for aktionen mod de danske jøder.
Den handlede om flugten og flugtens hjælpere – lige fra naboer og kolleger til læger og sygeplejersker på de københavnske hospitaler. Udstillingen satte også fokus på de jøder, der deporteres, og viste Jytte Bornsteins tegninger om Theresienstadt. Jytte Bornstein blev som barn deporteret sammen med sin mor.
Udstillingen var tilrettelagt i et samarbejde mellem Københavns Stadsarkiv og Frihedsmuseets Venner. Udstillingen blev åbnet med taler af overrabbiner Bent Lexner og BR-medlem Finn Rudaizky. Åbningen af udstillingen blev overværet af Israels ambassadør, Mr. Barukh Binah og mere end 100 gæster.

Københavns Stadsarkiv åbnede samtidig en temaside www.flugten43.dk med beretninger fra oktober 1943.


Frihedsmuseet, der søndag morgen brød i flammer, er vigtigt for Danmark. Både som museum, mindested og symbol.

Flammerne, som tidligt søndag morgen brød ud i Frihedsmuseets café, risikerede at udslette ikke blot et museum, men også et symbol på den frihed, som danskere har ofret sit liv på. Det siger formanden for støtteforeningen Frihedsmuseets Venner, Niels Gyrsting, som kalder branden forfærdelig. – Museet er et mindested for de mennesker, der har kæmpet for vores frihed. Samtidig er det et symbol på, at frihed ikke er noget man får, men noget man skal kæmpe for og kæmpe for at bevare, siger Niels Gyrsting.

Håber det bliver bygget op igen samme sted

Han var chokeret over at høre om den voldsomme brand, men er lettet over nyheden om, at langt de fleste effekter er reddet sikkert ud fra de formentlig totalskadede bygninger.

– Frihedsmuseet er et sted til eftertanke omkring hele vores demokratiske tradition og frihed. Derfor er det meget vigtigt. Museet fortæller historien om de mennesker, der døde, for at Danmark atter kunne blive et frit land, hvor man kan sige, hvad man mener, siger han.

Niels Gyrsting håber samtidig, at museet vil blive bygget op igen samme sted hurtigst muligt.

Jødeforfølgelse

– Mit håb er, at vi hurtigt får det op at stå igen, så historien kan blive fortalt. Helst samme sted. Det er jo et knaldgodt sted i forbindelse med Kastellet og Churchillparken, siger han. – Men man kan jo altid være bekymret, når landet er i en stor spareiver, hvilke besværligheder, vi kan møde, tilføjer formanden. 1. oktober markeres 70-året for jødeforfølgelsen, og det skulle netop være foregået på Frihedsmuseet. Nu må foreningen se sig om efter alternativt, hvilket Niels Gyrsting kalder møgærgerligt.

Uniformer og billederFrihedsmuseets venner: Branden er forfærdelig

Da Frihedsmuseet hører til Nationalmuseet, håber formanden dog på, at de kan finde en løsning der. Frihedsmuseet, der ligger ved Kastellet i København, beskæftiger sig med besættelsestidens Danmark fra 1940-45 med særligt fokus på modstandskampen. Historien om modstandsfolkenes kamp bliver blandt andet fortalt gennem genstande som uniformer, fotos og illegale blade.

Brandfolkene har haft svært ved at slukke branden helt. Ilden løb nemlig under kobbertaget, som her er blevet løftet af med hjælp fra en stor kran Foto: Vicki Therkildsen

// Kilde: Danmarks Radio / Ritzau


Frihedsmuseet er brændt!

Det var en meget trist og chokerende meddelelse, som foreningens bestyrelse vågnede op til søndag d. 28. april 2013. Se Lorry her

2/3 af museet er brændt, men det lykkedes tilsyneladende brandfolkene at redde alle museumsgenstandene, de uvurderlige genstande fra Besættelsestiden 1940 – 45 ud af flammerne. Genstandene er nu bragt til Nationalmuseets konserveringsafdeling i Brede, hvor konservatorer gennemgår alt for skader. Det betyder, at ‘museet’ består, men at der skal etableres en ny udstillingsbygning.

Den brændte museumsbygningen blev bygget i 1957 på initiativ og indsamling af tidligere modstandsfolk og overdraget til Nationalmuseet, som nu skal finde en løsning på, hvordan besættelsestidens historie skal formidles fremover. Foto: RZ

Frihedsmuseets Venners bestyrelse ønsker et nyt ‘Museum for Danmarks Frihedskamp’ placeret samme sted (i Churchillparken)!

Vores ønsker til en ny bygning er, at udstillingen skal koncentrere sig om ‘Museet for Danmarks Frihedskamp’. Tyngden skal således ligge på Danmarks Frihedskamp 1940 – 45 gerne med en nyere formidling. Vi ser gerne både fornyelse i historiefortællingen, men også fastholdelse af indtrykket fra den tidligere udstilling. Det er centralt for os, at Carl-Henning Pedersen’s ‘Frihedens Lys’ og henrettelsespælene fra Mindelundenfår en central placering i museet.


Formidling af Mindelundens historie

Frihedsmuseets Venner har stillet forslag til en ny måde at informere om Mindelunden i Ryvangen. Forslaget er godkendt på foreningens generalforsamling, og har til dato været behandlet af Kirkeministeriet, som Mindelunden hører under og Den kongelige Bygningsinspektør, som anbefaler at foreningen arbejder videre med projektet.

Mindelunden er et af de væsentligste steder i Danmark for mindet om besættelsestidens modstandskamp 1940 – 1945.
Det er bl.a. her statsoverhoveder kommer på besøg, her markeres 4. maj, og andre mærkedage højtideligholdes. Stedet har således en stor betydning for de efterladte og andre grupper med personlig og følelsesmæssig tilknytning til modstandskampen, men har også en væsentlig formidlende funktion. Mange skoleklasser besøger hvert år stedet og turister fra ind- og udland slår deres vej forbi.

Som årene går, er det i stigende grad den formidlende funktion, der vil være fremtrædende. Vi har passeret 65-året for Danmarks befrielse, og der er kun ganske få nulevende frihedskæmpere, og for den unge generation er modstandskampen og 2. Verdenskrig meget langt væk. Det er Frihedsmuseets Venners opfattelse, at der er brug for en indsats for at klargøre Mindelunden for en varig formidling af stedet og dets historie til de næste generationer.

Dette sker i direkte forlængelse af en del af foreningens formålserklæring: – at bevare mindet og fremme interessen for Danmarks Frihedskamp 1940-1945.

Modelfoto: Formidlingsbygningen til venstre for arkitekt, professeor Kaj Gottlob’s indgangsportalForslag

Arkitektfirmaet Fogh & Følner har til Frihedsmuseets Venner udarbejdet et forslag til en ny formidlingsbygning. Bygningen foreslås placeret umiddelbart vest for den nordlige hovedindgang, grænsende op til skellet mod Tuborgvej. Bygningen erstatter den nuværende beskedne træbygning, der indeholder vagtlokale og offentlige toiletter, og som anses for det mindst vellykkede af det nuværende bygningsanlæg.

Den nye bygning bindes sammen med østlige pergola og mindetavlevæggen med et halvtag, der svarer nøje til halvtaget langs disse. Bygningen er i sin karakter relativt lukket og tænkes opført af murværk. Facaderne beklædes med et materialevalg, så bygningen passer i et arkitektonisk hierarki, hvor den markante indgangsportal er, og fortsat skal være placeret øverst.

Bygningen rummer, udover personalerum og toiletter også et formidlingsrum på ca. 135 m2, hvor historien om modstandskampen kan formidles med alle moderne medier, hvor besøgende kan søge oplysninger om de faldne i Danmarks frihedskamp. De besøgende skal kunne se, hvem de faldne er, hvordan de så ud, hvad de foretog sig i frihedskampen, og hvordan de mistede livet. Endvidere skal de besøgende kunne se, hvor de ligger begravet.

Derudover børe der være noget om Mindelundens historie og link til andre hjemmesider, hvor man kan få mere at vide om Besættelsen. Centralt i formidlingsrummet foreslås etableret et højloftet foredragsområde, afgrænset af slanke søjler. Formidlingsrummet får dagslys, dels via springet i tagniveau, der virker som et stort lanterneovenlys over foredragsområdet, dels via fire store portåbninger med udsigt over Mindelundens smukke haveanlæg.


Knud Ole Larsen

Knud Ole Larsen R.D.I november 2009 fik foreningen meddelelse om, at vores medlem Knud Ole Larsen R.D. var afgået ved døden, og at Knud Ole Larsen har testamenteret os 350.000 kr., som han ønskede skulle danne baggrund for en fond/et legat under titlen: ”Neuengamme 50425”, der var hhv. KZ-lejren han blev sat i, i 1944, og hans fangenummer. Afkastet skulle, efter anvisning fra vores forening, anvendes til Frihedsmuseets afholdelse af foredrag og oplysningsarbejdet om modstandsarbejdet i Danmark under 2. verdenskrig.

Knud Ole Larsen deltog i sabotagearbejdet i 1943, og han forsøgte at komme til England for at melde sig som soldat. Han nåede til Stockholm i påsken 1943, hvor han blev hyret af MI 5, den engelske efterretningstjeneste, som kurer mellem Danmark og Stockholm. Han var med i jødetransporterne til Sverige, og i begyndelsen af 1944 blev han arresteret af Gestapo. Han kom til Frøslev og derfra i september 1944 til KZ Neuengamme. Herfra kom han i den berygtede Husumlejr, hvor de arbejdede under umenneskelige vilkår, sultede og frøs. Han overlevede heldigvis og kom hjem med De Hvide Busser.