4. maj Frøslev

Søndag 4. maj 2025 markeres 80-året for Danmarks befrielse i Frøslevlejren med en koncert og mindehøjtidelighed.

Frøslevlejren danner helt enestående rammer omkring mindehøjtideligheden til ære for de almindelige danskere, der satte sig imod besættelsens mørke skygge, både dem, der gik bort under tortur og terror i KZ-lejrene, og dem, der trodsede frygten og fortsatte kampen helt indtil de sidste timer inden kl. 20:34 4. maj 1945.

Det gøres med en live koncert af Benjamin Koppels The White Busses, kransenedlæggelse og taler foran hovedvagttårnet i Frøslevlejren.

Selve arrangementet starter kl. 18:30 med koncert med Benjamin Koppel og slutter kl. 21:00, hvorefter der er aftenkaffe og fællessang.

Fra kl. 17.00 vil du også kunne spise aftensmad i Frøslevlejren. Både aftensmad og kaffebord skal du købe billet til, ligesom du også skal reservere en plads, hvis du vil være sikker på en siddeplads til arrangementet. Se mere her: