I 1944 begyndte modstandsbevægelsen at få samlet alle de forskellige grupper og organisationer under en fælles ledelse, og i København blev der herunder nedsat en "Københavnsledelse".
Efter folkestrejken i sommeren 1944 fik Københavnsledelsen styr på organisationen. København var delt op i 7 afsnit, hvor Afsnit 3 dækkede Østerbro og Indre by. I april 1945 kom der et yderligere 8. afsnit. Afsnittet var tænkt som en reservestyrke ved de kommende aktioner i forbindelse med befrielsen. Man delte afsnittet op i tre styrker: en på Østerbro (8Ø) på ca. 880 mand, en på Nørrebro på ca. 800 mand og en på Vesterbro på ca. 500 mand.
8Ø
Kimen til 8Ø startede inden for søværnet. En matros-underkvartermester Tom Hansen, der allerede i 1942 begyndte med illegalt arbejde på Østerbro, fik i oktober-november 1943 af Københavns-ledelsen besked på at uddanne sabotagegrupper og militære ventegrupper.
Han startede med fire mand, og stille og roligt voksede organisationen sig stor og stærk. De militære ventegrupper fik undervisning i sabotage og våben, og hele tiden kom ny folk ind i organisationen.
Tom Hansen blev taget til fange af tyskerne i november 1944, og blev sat i koncentrationslejren Neuengamme. Han nåede dog hjem med "De Hvide Busser" tidsnok til at kunne være med i ledelsen af afsnittet i forbindelse med Befrielsen.

Foto: Tom Hansen i maj 1945.
Efter Tom Hansens arrestation var organisationens leder Erik Fensmark Thygesen og hans næstkommanderende var Poul Henning Knudsen (senere orlogskaptajn). Nu fik man ordre til at opstille en større kampstyrke og en mindre aktionsgruppe til varetagelse af specialopgaver.
Aktionsgruppen
I perioden august 1944 til maj 1945 deltog aktionsgruppen i adskillige sabotager og udlægning af miner i havnen. Den var ud på efteråret 1944 vokset til fire grupper af fem mand. Man arbejdede også med kurertjeneste til Sverige og med våbentransporter. Aktionsgruppen havde folk, der blev taget af tyskerne, og tab af menneskeliv, herunder Carl Anders Christiansen, der døde den 30. april 1945, efter at være blevet hårdt såret under en aktion i Nordsjælland.
Kampstyrken (ventegrupper/militærgrupper)
I slutningen af 1944 kom der rigtig gang i rekrutteringen til kampstyrken, der kom instruktører fra andre dele af København ind i organisationen, og ved Befrielsen, den 5. maj 1945, var 8Ø klar med ca. 800 mand. De var fordelt på 5 kompagnier og et sanitetskompagni.
Hvert kompagni bestod af et antal delinger, der igen bestod af 4 grupper af 5 mand. Det var alene delingsføreren, der kendte de enkelte grupper, og det var alene kompagnichefen og hans næstkommanderende, der kendte delingsførerne. Således mødtes den enkelte delingsfører ikke med de andre delingsførere før efter Befrielsen, og de enkelte grupper kendte heller intet til de andre grupper.
Der er en del usikkerhed med tallet på den samlede styrke, idet alene ca. 550 mand rent faktisk dukkede op den 4. maj 1945. Nogle kom ikke, idet der ikke var brug for dem, da Befrielsen blev rimelig fredelig, og nogle blev væk af andre årsager.
8Ø var bevæbnet med nogle få maskingeværer og et par bazookaer. Resten af bevæbningen bestod af maskinpistoler, geværer, pistoler og håndgranater. Så det var ikke de store ting de kunne udrette mod en fjende, der var væsentlig bedre bevæbnet og befandt sig på godt bevogtede kaserner. En af bazooka-skytterne har fortalt mig, at det aldrig lykkedes for ham, at få lov til, at affyre sin bazooka - så han har den oplevelse til gode resten af livet.
De fleste af de menige havde ingen soldatermæssig baggrund, og det var de færreste, der havde mulighed for at prøve at affyre deres våben under deres uddannelse. Man tilstræbte, at gruppeførerne havde været i forsvaret og delingsførerne virkede som instruktører.
Opgave og område
8Ø`s opgave var, hvis tyskerne gjorde modstand at nedkæmpe de tyske styrker i området, bl.a. at angribe Østerbrogades Kaserne, der var belagt med kamptrænede tyske tropper, 300 - 400 mand, der havde masser af materiel.
Et af 8Ø-medlemmerne fortalt mig: "Befrielsesbudskabet kom som en stor lettelse, både fordi landet nu var befriet; men også fordi vi ikke skulle ud og slås ihjel."
Nu gik det heldigvis ikke så galt. Befrielsen kom forholdsvis fredeligt, og 8Ø fik tildelt området, der var begrænset af Lyngbyvej – jernbanelinjen fra Lyngbyvej til Nordhavn Station - Nordre Frihavnsgade og Østerallé til Lyngbyvej.
Befrielsesdagene - 3. maj 1945 og frem
En kompagnichef har fortalt, at staben i 8Ø mødtes den 3. maj 1945 i Østre Anlæg. Chefen, der gik under dæknavnet "Severinsen" gav ordre. Man vidste, at Befrielsen var nært forestående og at tyskerne ville overgive sig. Grupperne fik nu ordre til at stille på nogle adresser, som de kendte i forvejen, og den 4. maj om aftenen fik grupperne ordre til at forlade stillestederne og begive sig til en chokoladefabrik, Heinrich Jessen, der lå lidt nord for firmaet Galle og Jessen, omkring ved det nuværende Australiensvej/Ourøgade. Her samledes hele 8Ø - altså ca. 550 mand.

Foto: 8Ø folk ved Australiensvej.
Folkene fik efterhånden som de kom besked på at finde sig et sted at sove, og tidligt næste morgen kunne den enkelte se, hvem der egentligt også var med i organisationen. Flere fandt bekendte, som de ingen anelse havde om, også var med i arbejdet.
Da Befrielsen, som sagt, gik forholdsvis stille af, begyndte en del at sive over i deres almindelige arbejde. Styrken var allerede den 9. maj nede på ca. 300 mand.
Ø8 havde, med udgangspunkt på chokoladefabrikken, en del arbejde med arrestationer af nazi-sympatisører og lignende, og man deltog i bevogtningen af flere tusinde tyske flygtninge, der boede rundt på flere skoler i området og i Idrætshuset.
Østerbrogades Kaserne
Den 9. maj stod 3-400 tyske soldater opmarcheret i kasernegaden på Østerbrogades Kaserne, og næstkommanderende i 8Ø modtog afmelding fra den tyske kommandant. Tyskerne afmarcherede herefter, under bevogtning af frihedskæmpere fra 8Ø til Kastellet, hvor de blev overgivet til de engelske styrker, der lå her.
Kasernen blev nu overtaget af modstandsbevægelsen. Her samledes Københavnsledelsen, Region 6, BOPA-organisationen, Holger Danske-organisationen og 8Ø. 8Ø var forvaltende for området.
Med udgangspunkt fra kasernen fortsatte grupper fra 8Ø med bevogtningsopgaver i et par måneder til alle var hjemsendt.
Følgende har velvilligt stillet tid, fotos m.v. til rådighed:
Peter Juul Andersen, 5. Kompagni
Kirsten Nielsen (datter af næstkommanderende)
Carl-Einar Jørgensen, 5. Kompagni
Poul Ljungberg, 4. Kompagni
Poul Andersen, 4. Kompagni
Ingmar Friberg, 4. Kompagni

Foto: 8Ø folk på Østerbrogades Kaserne.