Frihedsmuseet er museet for Danmarks Frihedskamp

Den 9.april 1940 overskred tyske tropper det neutrale Danmarks grænse og gjorde landgang flere steder. Tidligt om morgenen overgav vi os, og hele landet var besat. Det politiske flertal mente, at selv om Danmark var besat, måtte vi bevare stillingen som suveræn stat. Danmark indordnede sig de tyske krav, og en samarbejdspolitik varede frem til august 1943. Fra besættelsens første dag var der en spirende modstand og civil ulydighed mod den nazistiske besættelsesmagt.

Den 28. august 1943 afviste den danske samlingsregering nye krav fra besættelsesmagten, herunder krav om indførelse af dødsstraf for sabotage, og regeringen trådte tilbage. Dagene efter den 29. august blev skelsættende. Tyske tropper overfaldt de danske militære forlægninger og trods heltemodig kamp flere steder, måtte man kapitulere overfor de langt stærkere og kampvante tyske styrker. Herefter blev Danmark ledet af et “Depatementchef-styre”.

Efter 29. august 1943 voksede modstanden, som blev organiseret. Der blev i stigende grad øvet sabotage mod tyskerne og deres danske leverandører, og der blev rundt i landet etableret militære ventegrupper under Frihedsrådets ledelse. En illegal hær på 40.000 – 50.000 mand var i april 1945 klar til at kæmpe mod tyskerne, hvis der blev krig i Danmark.

Flere og flere modstandsgrupper blev etableret – trods tyskernes terror og henrettelser. Den danske modstandsbevægelses indsats, sammen med indsatsen fra krigssejlerne, der sejlede for de allierede, bevirkede, at Danmark ved krigens afslutning blev betragtet som en allieret nation.

Det er denne indsats, der bl.a. omhandler den illegale presse, sabotagerne, modtagelsen af våben fra luften, folkestrejker og koncentrationslejre, man ved selvsyn kunne stifte kendskab med i Museet for Danmarks Frihedskamp 1940 – 1945, som blev bygget af organisationer repræsenterende den danske frihedskamp og overdraget til Nationalmuseet ved en indvielse af HM Frederik IX, den 18. oktober 1957. Fra overdragernes side med ordene: “Pas godt på museet”.

Frihedsmuseet brændte i april 2013, men ingen udstillingsgenstande fik varige skader ved branden, og hele museet blev pakket ned på Nationalmuseets bevaringsafdeling, indtil en ny udstilling kunne opstilles, når et nyt Frihedsmuseum var bygget i Churchillparken.

Et kunstværk af Carl-Henning Pedersens ‘Frihedens lys’, som er foræret til Frihedsmuseet af Frihedskampens Veteraner, og opsat i 1983 ved en indvielse af HM Dronningen, overlevede også branden. Dette absolutte hovedværk af Carl-Henning Pedersen er der ikke plads til i det nye museum og Nationalmuseet deponerede derfor kunstværket hos CHPEA i Herning (Carl–Henning Pedersen & Else Alfelts Museum), som har udlånt kunstværket til Lindebjergskolen i nærheden af CHPEA.

En arkitektkonkurrence, som blev vundet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter, penge fra statskassen og penge, som blev doneret af A.P. Møller Fonden & Augustinus Fonden, samt 7 års arbejde har givet eftertiden en ny udstillingsbygning under jorden. Den ny udstilling, som beskriver besættelsestidens Danmark, den danske modstandskamp og dilemmaerne under 2. Verdenskrig, blev indviet af HM Dronningen den 30. september 2021.

Der er generelt stor interesse for den nye udstilling og måden besættelsestiden fortælles, men for historiske nørder savnes flere originale genstande fra frihedskampen, idet ‘kun’ 1/3 af det antal genstande, som var udstillet i Frihedsmuseet for Danmarks Frihedskamp 1940 -1945, har fået plads i det nye museum.

Mange savner panservognen, V3, som blev brugt i maj måned 1945, der stod på pladsen foran det gamle museum. Foreningen Frihedsmuseets Venner arbejder på, at panservognen kan komme tilbage igen og stå foran det nye museum i Churchillparken.