Af Niels Gyrsting Robert Jensen var født den 15. august år 1900 i København og han var således 43 år gammel, da han og andre modstandsfolk hjalp 10 amerikanske flyvere til Sverige. (Se talen for Robert Jensen).Robert Jensen var i december 1922 blevet gift med Anna Kirstine Elisabeth Sørensen, og de havde to døtre, der blev
Mange medlemmer i Foreningen Frihedsmuseets Venner og mange af foreningens samarbejdspartnere kan kaste lys over særlige sider af besættelsestidens historie. Det være i form af artikler, bøger, interviews, dokumentation og artefakter. Sådanne bidrag finder du her. Ønsker du at bidrage til klummen, så tag kontakt med Niels Gyrsting, formand
Svensker konstruerede maskinpistol til den danske modstandsbevægelseFV bladet med Svenssons maskinpistol. Foto: Lis KnipschildtAf Niels Gyrsting – Man kan finde mange interessante fortællinger i diverse ugeblade, foreningsblade mv., der fortæller ellers ukendte sider af historien. I bladet for medlemmerne af Frihedskampens Veteraner, FV-Bladet, kan man i to numre fra 1993 læse om hvordan Niels. B. Schou
I en privat samling af glaspladefotografier har fotoarkæologen Per Christiansen, minsamling.dk, for nylig fundet en række interessante familieportrætter knyttet til villaen Sødal i Charlottenlund. Under besættelsen er det Elsa og Erik Elliot Nyegaard, der ejer villa Sødal. Erik er aktiv i modstandsbevægelsen under dæknavnet ”tomaten”. 18. oktober 1944 afholder parret et kaffeselskab i villaen, hvor
Skrevet af Niels Gyrsting efter en samtale med Jolanda Rodio i juli 1999 – I 1944, omkring påske, flyttede Jolanda Rodio fra sin mand. De havde fået tre børn, og hun fik ansvaret for de to mindste. Hun bosatte sig på Østerbro i Holsteinsgade 30. Jolanda, der var tidligere Schweizisk statsborger, var i 30’erne blevet dansk gift
Af Niels Gyrsting – I 1944 begyndte modstandsbevægelsen at få samlet alle de forskellige grupper og organisationer under en fælles ledelse, og i København blev der herunder nedsat en “Københavnsledelse”.Efter folkestrejken i sommeren 1944 fik Københavnsledelsen styr på organisationen. København var delt op i 7 afsnit, hvor Afsnit 3 dækkede Østerbro og Indre by. I april
Hermed forsøg på en beskrivelse af et typisk militærkompagni, som det tog sig ud under Besættelsen og i dagene herefter. Skrevet af forfatteren, foredragsholderen og besættelsestidssamleren Niels Gyrsting – København var af modstandsbevægelsens “Københavnsledelse” ved afslutningen af Besættelsen opdelt geografisk i 7 afsnit, hertil kom et afsnit 8, der igen var opdelt i 8 V (Vesterbro),
Når man er en ihærdig samler af historiske fotografier og dokumenter fra fotografiets barndom og frem til 1960erne, kan man næsten ikke undgå at støde på fotografier og dokumenter fra besættelsestiden. Det er sket flere gange for samleren Per Christiansen. Senest har han fra sin samling sammenstykket en gribende skæbnefortælling om en københavnsk politibetjent, der
I foråret 1985, op til 40 års dagen for Danmarks befrielse, bragte fagbladet Jord & Beton en række interviews med nogle af fagforeningens veteraner som deltog i kampen mod besættelsesmagten.Under de vanskeligste forhold høstede aktive tillidsfolk nogle erfaringer, som ikke bør gå i glemmebogen. Her får I historien om de glemte sabotører …De glemte sabotørerAf
Det skulle ha´ været en-slap-af-dag for fire modstandsfolk, da de mødtes her på Axelborg Bodega den 9. maj 1944. Så slog Gestapo til. Men det lykkedes lederen af sabotage-organisationen BOPA, Børge Brandt, at undslippe det hemmelige tyske politi på mirakuløs vis. Læs historien om, hvordan han undslap og dermed undgik at blive henrettet af nazisterne.
Ca. 100 mennesker var samlet, da Frihedsmuseets Venner i samarbejde med de sidste nulevende modstandsfolk fra sabotageorganisationen BOPA (Borgerlige Partisaner) afslørede en mindetavle for gruppens leder, Børge Thing med dæknavnet ‘Brandt’. Det skete foran Axelborg Bodega på Axel Torv i København, hvor den dengang 27-årige Børge Brandt undslap Gestapo på hængende hår og dermed undgik
Niels Gyrsting, formand for foreningen Frihedsmuseets Venner: – Tale 10. januar 2015 ved mindeplade for Børge Thing Vi står her den 10. januar 2015, og skal afsløre en mindeplade om en af de mest markante modstandsmænd under Besættelsen 1940 til 1945. Børge Thing. Pladen er udført af billedhuggeren Lotte Olsen, der bl.a. også har lavet