Jyllands-Posten melder sig i koret af kritikere

Morgenavisen Jyllands-Posten melder sig i koret af kritikere af Nationalmuseets måde at håndtere besættelsestiden på. Det sker på lederplan i avisen torsdag den 16. juni 2022. Den ledende artikel kalder det “en mindre katastrofe, at det væsentligste museum for besættelsestidens historie, Frihedsmuseet som hører under Nationalmuseet, for nylig har afskediget den sidste faghistoriker med speciale i besættelsen.”

Avisen forstår, hedder det, at Nationalmuseet gennem en lang periode har været underlagt besparelser og fattes penge.

“Men det er uforståeligt at det skal gå ud over et kerneområde i den danske historie.”

Jyllands-Postens leder konstaterer, at besættelsestiden anskuet som “et følelsesmæssigt minefelt” ikke forsvinder, fordi de sidste vidner forsvinder. Underforstået, de sidste nulevende veteraner går bort.

“I en i stigende grad historieløs tid, hvor det ikke kun er på museer, men også på universiteterne, at historiefaget og humanoria som sådan nedprioriteres, og hvor “synsninger”, altså argumentløse påstande – har stigende vægt i den offentlige debat, er det afgørende, at der også findes en faglighed, der kan skære igennem og sortere i det materiale, der findes.”

Den ledende artikel fra 16. juni følger op på en redaktionel artikel fra 13. juni, som også er citeret på nærværende hjemmeside.