I en privat samling af glaspladefotografier har fotoarkæologen Per Christiansen, minsamling.dk, for nylig fundet en række interessante familieportrætter knyttet til villaen Sødal i Charlottenlund.
Under besættelsen er det Elsa og Erik Elliot Nyegaard, der ejer villa Sødal. Erik er aktiv i modstandsbevægelsen under dæknavnet ”tomaten”. 18. oktober 1944 afholder parret et kaffeselskab i villaen, hvor bl.a. modstandsmanden Bent Faurschou Hviid med dæknavnet ”Flammen” er til stede.
Tyskerne har fået kendskab til, at der foregår modstandsaktivitet i huset, og de omringer huset. Da Flammen indser, at det er umuligt at slippe væk, begår han selvmord på 1. sal i villaen med en giftpille. Flere af de tilstedeværende bliver anholdt af tyskerne, og senere på dagen møder en sprængningskommando op og sprænger villaen i luften som hævn for ejerens modstandsaktivitet. Villa Sødal bliver jævnet med jorden.
Du kan læse hele artiklen om Villa Sødal her