En gruppe fremtrædende historikere og historisk kyndige lægfolk udtrykker – i et debatindlæg i Politiken mandag den 30. maj – deres bekymring for det fremtidige faglige niveau i arbejdet med frihedskampens historie. Nedenfor gengives indlægget i sin helhed sammen med navnene på underskriverne.

Stop sabotagen af Frihedsmuseet!

Nationalmuseet svigter sin opgave: at styrke og udfordre vores måske væsentligste nationale fortælling om besættelsestiden.

Den 1. december 2022 bliver en særlig dato. Fra den dag er der ikke længere en fagperson med speciale i besættelsestiden ansat på Nationalmuseet. Museet er ramt af dårlig økonomi og må derfor afskedige medarbejdere. Men hvad er konsekvensen af dette? Frihedsmuseet, som ligger under Nationalmuseet, åbnede helt ny udstilling i nye bygninger i juli 2020. To år senere er der ingen faglige medarbejdere, der kan supplere og opdatere udstillingen. Hvem skal træde til, når den skal ændres, eller når vi skal have en helt ny? Frihedsmuseet er nemlig ikke kun selve udstillingen, men bygger på mindst lige så vigtige funktioner, som snart ikke længere holdes levende, nemlig museets store og helt unikke arkiv med dokumenter fra besættelsestiden, det store fotoarkiv og ikke mindst det omfattende genstandsarkiv, der rummer tusindvis af genstande, som ikke er udstillet i øjeblikket.

Løbende vokser disse samlinger i takt med, at der indleveres private dokumenter og genstande. Men en samling uden ansvarlige fagpersoner er en død samling, og med nedlæggelsen af stillingen dør Nationalmuseets mulighed for på et højt fagligt niveau at fortsætte udforskningen, formidlingen og aktualiseringen af den måske mest identitetsskabende periode i Danmarks moderne historie. Den nødvendige viden om og fortrolighed med museets samling og dens potentialer, som er oparbejdet gennem årtier, vil være tabt.

Den tyske besættelse og modstandskampen er et helt centralt tema i vores historie og en meget stærk reference for mange mennesker i dag – ikke kun for dem, der enten selv oplevede de fem år eller som har forældre eller bedsteforældre, der har fortalt historierne, men også for de yngre generationer. Det er ikke tilfældigt, at de fem år er en obligatorisk del af skolernes historieundervisning. Perioden definerer på mange måder vores opfattelser af undertrykkelse, overvågning og menneskerettigheder, af politiske styreformer, og af Danmarks plads i verden.

Erfaringen fra besættelsesårene har styrket vores frihedsidealer og konsolideret vores demokratiske værdier. Det er en historie, som både bruges og misbruges politisk. Samtidig lever besættelsestiden videre med uformindsket styrke i en stærkt historieinteresseret offentlighed, hvor den ene biograffilm afløser den anden med budskaber, der er formet af nutidens politisk-ideologiske og moralske rammer.

Der er med andre ord rigtig gode grunde til at advare og protestere mod den dybt problematiske fjernelse af museets sidste tilbageværende historiefaglige ekspertise på området.

Vil vores fælles museum, Nationalmuseet, virkelig svigte den opgave det er, at styrke og udfordre vores måske væsentligste nationale fortælling? Kan de politikere, som støttede opførelsen af et nyt Frihedsmuseum, virkelig acceptere et så eklatant tab af kulturarv?

I forbindelse med lanceringen af det nye Frihedsmuseum er det flere gange fra Nationalmuseets side blevet fremhævet, at den nye store opgave består i at tiltrække nye generationer, som ikke har det samme kendskab til perioden som de ældre generationer. Dermed bekræfter Nationalmuseet sit ansvar for at være vores fælles hukommelse. Dette kræver en særlig formidlingsindsats, og derfor er det stærkt bekymrende, at det store ansvar for formidling nu skal ske uden kobling til fagligheden. Nationalmuseet siger det ene og gør noget andet.

For nylig mindedes vi befrielsesaftenen den 4. maj 1945 og brugte dagen til at koble frihedskampen dengang sammen med Ukraines kamp i dag. Fortiden er vigtig! Den folkelige manifestation i den anledning viste, hvor levende besættelsestiden er. Det er en fattig nation, der ikke afsætter de relativt beskedne ressourcer, der skal til for at holde historien om besættelsen fagligt levende og aktiv for borgernes bedste. Vi opfordrer hermed til, at Nationalmuseet gentænker sin strategi, og at der fra politisk side afsættes ressourcer til at rette op på den truende fadæse og forhindre udhulingen af Frihedsmuseets faglige fundament.

Underskrivere:

Steen Andersen, ph.d., seniorforsker ved Rigsarkivet

Sofie Lene Bak, ph.d., lektor ved KU

Claus Bundgård Christensen, ph.d., lektor ved RUC

Joachim Lund, ph.d., lektor ved CBS

Niels Wium Olesen, ph.d., lektor ved AAU

Jakob Sørensen, ph.d., lektor ved VUC

Medunderskrivere:

Benjamin Asmussen, ph.D., museumsinspektør, M/S Museet for Søfart

Sven Arvid Birkeland, dr.med., 4. Maj Kollegiets Venner

Peter Birkelund, ph.D., arkivar og seniorforsker, Rigsarkivet

Hans Bonde, profesor, dr.phil.

Claus Bryld, professor emeritus, dr. phil. seniorforsker, Roskilde Universitet

Anders Dalsager, cand.mag., museumsinspektør

Karen Gram-Skjoldager, ph.D., lektor, Århus Universitet

Niels Gyrsting, forfatter, formand for Frihedsmuseets Venner

Jens-Christian Hansen, ph.D., formidlingschef

Hans Hertel, professor emeritus, København Universitet

Adam Holm, ph.D., historiker og journalist

Ole Brandenborg Jensen, ph.D., lektor, Varde Gymnasium

Jesper Düring Jørgensen, cand. phil., fhv. forskningsbibliotekar, Det kongelige Bibliotek

Esben Kjeldbæk, cand.mag., fhv. leder af Frihedsmuseeet

Michael Kjeldsen, cand.phil., historiker

Peter Øvig Knudsen, forfatter

Henrik Skov Kristensen, dr. phil., fhv. museumschef

John T. Lauridsen, dr. phil., fhv. forskningschef, Det kongelige Bibliotek

Kirsten Lylloff, fhv. overlæge, ph.D. i historie

Henrik Gjøde Nielsen, ph.D., direktør, forskningschef, Nordjyllands Kystmuseum

Lars Schreiber Pedersen, cand.mag., vicestadsarkivar

Niels Bo Poulsen, ph.D., institutchef, Forsvarsakademiet

René Rasmussen, cand.mag., museumsinspektør, Museum Sønderjylland

Peter Scharff Smith, professor, Oslo Universitet

Therkel Stræde, lektor, Syddansk Universitet

Lars-M. Sørensen, ph.D., forskningsleder, Det Danske Filminstiut

Henrik Tjørnelund, ph.D., lektor, Ribe Katedralskole

Anette Warring, ph.D., professor, Roskilde Universitet

Steffen Werther, ph.D., lektor, Södertörns Högskola

Per Øhrgaard, profesor emeritus, dr.phil