Hård kritik af Nationalmuseet for at fyre den sidste ekspert i Besættelsen

En række historikere og museumsfolk kritiserer i Morgenavisen Jyllands-Posten Nationalmuseets beslutning om at fyre den sidste forsker med speciale i besættelsestiden

En lang række historikere og museumsfolk kritiserer i Morgenavisen Jyllands-Posten den 13. juni Nationalmuseet, som Frihedsmuseet hører under, for at have fyret den sidste forsker på Frihedsmuseet:

“Der eksisterer ikke længere et museum om modstandsbevægelsen. Vi har nu kun en udstilling,” siger historiker Esben Kjelbæk, der var leder af Frihedsmuseet fra 1987 til 2013.

Flere historikere med speciale i besættelsen udtaler deres undren til avisen:

“Jeg har svært ved at forstå, at man bygger et nyt museum om Besættelsen, og så har man ikke råd til at ansætte en enkelt eller to, der har forstand på Besættelsen, og som kan være med til at imødekomme den store interesse, der stadig er for emnet,” mener Søren Tange Rasmussen, leder af Besættelses-museet i Aarhus.

Claus Bundgaard Christensen, historiker på Roskilde Universitet og forfatter til en lang række bøger om Besættelsen og Anden Verdenskrig, siger:

“Det er vores fælles hukommelse, det handler om. Vi har i Danmark en enestående samling af genstande fra Besættelsen. Det er en kulturarv, som man nu ikke længere har nogen til at forvalte.”

Peter Birkelund, seniorforsker på Rigsarkivet, peger på, at Frihedsmuseets samlinger i dag bliver brugt i enhver bog og enhver film om modstandsbevægelsen:

“Samlingerne kommer til at ligge ubrugte, når der ikke længere er en eneste fagperson ansat, som kender dem. Nu er der ingen til at registrere, når der kommer nye genstande ind i samlingerne. Modstandsdatabasen, som stadig vokser, vil sande til,” siger Peter Birkelund.

Niels Wium Olesen, lektor på Aarhus Universitet, peger på, der stadig bliver indleveret et stort antal genstande fra Besættelsen til Nationalmuseet, og at Besættelsen stadig præger vores diskussioner i dag. For eksempel ser vi krigen i Ukraine i lyset af Anden Verdenskrig.

“De historiske erfaringer fra Besættelsen giver os en forståelse af, hvem vi er, og hvordan vi er blevet, som vi er. Det er med til at berige den demokratiske samtale. Men det får vi i fremtiden ikke fra Nationalmuseet,” siger Niels Wium Olesen.

Avisen lader naturligvis også den ansvarlige for fyringen komme til orde. Jens Carl Kirchmeier-Andersen, museumschef på Krigs- og Frihedsmuseet under Nationalmuseet,·peger på, at svigtende indtægter fra turister de seneste år har tvunget museet til at afskedige medarbejdere.

“Jeg blev spurgt, om det kunne lade sig gøre at holde Frihedsmuseet kørende nogle år med besparelser på forskningsområdet, indtil Nationalmuset kommer til kræfter igen. Og det vurderede jeg, at det er. Men det kan ikke fungere permanent på denne måde. Når vi om flere år skal erstatte den nye udstilling, får vi en udfordring uden en eller flere forskere tilknyttet.”

“Det er klart, at det her stiller os vanskeligere, og der er viden, som går tabt, men samlingerne er jo registrerede, så andre kan søge i dem. Og vi har stadig medarbejdere, der kan orientere sig i den nye forskning om Besættelsen, der udkommer, og som de kan støtte sig til, når de laver undervisning, omvisninger og anden formidling på museet.”

Lars Højer, vicedirektør for Forskning, Samling og Bevaring på Nationalmuseet, skriver til Jyllands-Posten, at han gerne ville have været besparelserne foruden, og han kalder besættelsestiden for “en særlig periode, der er med til at definere vores nyere historie og identitet”.

“Derfor har Nationalmuseet brugt mange kræfter på at åbne et nyt Frihedsmuseum, der er baseret på den nyeste forskning,” skriver han.

Ifølge Lars Højer er besættelsestiden et af Nationalmuseets mest digitaliserede områder, hvor genstande fra samlingen er fotograferet og er tilgængeligt for offentligheden og forskningen.

“Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at vores håb er, at økonomien i fremtiden vil give os mulighed for igen at opruste på forskningen, også i. Anden Verdenskrig.”

Frihedsmuseets tidligere direktør, Esben Kjeldbæk mener, at der er stor forskel på at have én forsker ansat og slet ingen. F.eks. har den forsker, som nu er opsagt, stået for at organisere databasen over danske modstandsfolk, som frivillige har leveret materialet til. Ifølge Kjeldbæk var databasen aldrig blevet til noget uden forskeren.

“I mange år var det, som om Nationalmuseet mente, at der ikke var brug for at bruge alt for mange penge på Besættelsen, fordi der om får ikke ville være interesse for det. Men sådan er det jo ikke gået.”