Mange havde taget imod invitationen til Festsalen på Arbejdermuseet, Rømersgade 22, København i forbindelse med udgivelsen af bogen om ‘Spræng-Smith af Søren Knudsen’. Vi mødte forfatteren til bogen, og der var oplæsning fra bogen ved skuespiller Claes Bang.
BOPA-sabotøren Knud Børge Jensens datter Lis (alias Spræng-Smith datter) og familie var blandt gæsterne.
Deltagerne havde også adgang til en særudstilling med plakater i anledning af 100-året for stiftelsen af Danmarks Kommunistiske Parti, som Arbejdermuseet – meget apropos Spræng-Smiths politiske ståsted – havde arrangeret på festsalens balkon.