ONSDAG den 31. maj 2017 kl. 19:00
‘Fange i KZ-lejren Theresienstadt’ Foredrag ved Ellen Oppenhejm
90-årige Ellen Oppenhejm kommer og fortæller om sine oplevelser under Besættelsen. Som jøde blev hun fanget af tyskerne under forsøget på at flygte til Sverige og kom i oktober 1943, sammen med de andre fangne danske jøder, til KZ Theresienstadt i Tjekkiet. Sult og elendighed bliver hverdagen frem til april 1945, hvor hun kommer hjem med De Hvide Busser. Man er meget velkommen til at stille spørgsmål til Ellen Oppenhejm, der meget gerne fortæller om, hvordan tyskerne behandlede jøderne under krigen.