ONSDAG den 27. november 2019 kl. 19:00
Klaus Larsen
‘Lægerne og Danmarks modstandskamp’
Klaus Larsen er journalist ved Ugeskrift for Læger og forfatter til flere bøger om medicinens historie. I hans seneste bog, ”Krigere uden våben”, er emnet dog ikke medicinen, men fortællingen om den markante rolle, lægerne spillede i modstandsbevægelsen. Hvad motiverede dem? Hvorfor var hver ottende læge i Danmark aktiv i modstandskampen? Hvilke etiske dilemmaer stillede kampen en læge over for? Hvad betød lægernes indsats. Og så var der tiden efter besættelsen: ‘Debatten om lægehjælp (eller ej) til de tyske civile flygtninge’. Spørgsmålet om retsopgøret, hvor psykiatere nærmest blev en del af den dømmende magt; om henrettelserne af landssvigerne, hvor læger skulle assistere på retterstedet. Opgøret med de (forholdsvis få) læger, der gik nazisternes ærinde. Hør foredraget. Mød forfatteren. Og få mulighed for at købe bogen med rabat.