Søren Frandsen og Lennart Rasmusson:  ”Kurs mod friheden”

ONSDAG den 22. maj 2024 kl. 17.00: 

Kurs mod friheden, hedder bogen, med undertitlen: Jødernes flugt til Sverige og dansk-svensk samarbejde i kampen mod nazismen.

Museumsinspektør Søren Frandsen og forfatteren, pensioneret pilot og oberstløjtnant Lennart Rasmusson fortæller, på baggrund af deres nye bog, om hvad der skete i Gilleleje oktober 1943 ved de danske jøders flugt til Sverige, og om hvordan forholdene var for flygtninge i Sverige og det samarbejde, der etableredes for at hjælpe den danske modstandskamp. ”Kurs mod friheden” handler om menneskeskæbner, der giver os alle stof til eftertanke.

Foredragene holdes på Krigsmuseet, Tøjhusgade 3, 1220 Kbh. K – og der er gratis adgang.
Ret til ændringer forbeholdes. Evt. ændringer vil blive oplyst på vores hjemmeside.