ONSDAG den 24. maj 2023 kl. 17.00:
I 2020, da Covid19 lukkede Danmark, udgav Frihedsmuseets Venner bogen: Kastellet under Besættelsen. Bogen skulle have været præsenteret den 9. april 2020, men alt var lukket ned. Vi præsenterer derfor først bogen nu for foreningens medlemmer.
Bogens forfatter har i mange år været i ledelsen af foreningen Kastellets Venner og har et indgående kendskab til Kastellets historie. Vi hører om tyskernes angreb på Kastellet, om deres besættelse og anvendelse af Kastellet frem til Danmarks befrielse 5. maj 1945.
Der vil naturligvis også være mulighed for at købe bogen.
foredragene holdes på Krigsmuseet, Tøjhusgade 3, 1220 København K