Niels Gyrsting, formand for foreningen Frihedsmuseets Venner:

– Tale 10. januar 2015 ved mindeplade for Børge Thing

Vi står her den 10. januar 2015, og skal afsløre en mindeplade om en af de mest markante modstandsmænd under Besættelsen 1940 til 1945. Børge Thing.

Pladen er udført af billedhuggeren Lotte Olsen, der bl.a. også har lavet bronze medaljonen til mindestenen i Assens for modstandsmanden, nedkastningschefen Toldstrup.

Det er en plade, der mindes Børge Thing. Børge Thing er nok mest kendt som BOPA-lederen ”Brandt”, der i 1945, sammen med Kaj Christiansen, skrev bogen: ”Sabotage” – om sabotageorganisationen BOPA (Borgerlige Partisaner).

Hans Edvard Teglers, der i en periode var sabotør og gruppeleder i BOPA, skriver i en anmeldelse af bogen, at da Brandt overtog ledelsen af BOPA fik han et apparat med ”enestående muligheder for at placere BOPA foran alle andre sabotagegrupper og organisationer i slagkraft – specielt når det gjaldt løsningen af de sværeste opgaver: Torotor, Riffelsyndikatet, Globus, B&W, Langebro – operationer, der i høj grad bidrog til at placere Danmark på den rigtige side i den frie verdens bevidsthed.”

Teglers skriver om Børge Brandt, at han ”var en af modstandsbevægelsens største ledere. Han hævede sig i menneskelig kvalitet og dygtighed højt over gennemsnittet af brave folk, der planlagde og gennemførte sabotage mod Hitlers krigsproduktion i Danmark. Brandt (Børge Thing) er utvivlsomt en af de største militære begavelser, Danmark har frembragt i de sidste hundrede år eller så.”

Teglers skriver videre: ”Men Børge Brandt var virkelig noget. Fra at være en tilsyneladende almindelig, dygtig, klassebevidst arbejder udviklede han sig på forbløffende kort tid til partisanleder af internationalt format. Han viste sig at være i besiddelse af en gennemtrængende intelligens, fantasi, dristighed og praktisk sans, som gjorde det muligt for BOPA at ramme selv de industrielle og militære objekter, som den tyske besættelsesmagt satte mest ind på at beskytte.”

Børge Things søn, Morten Thing, har i 2011 udgivet en bog om sin far: Sabotøren, Min fars historie.

Her gives en fin beskrivelse af hele mennesket Børge Thing både før, under og efter Besættelsen.

Der er ingen tvivl om, at Børge Thing har fortjent den hæder, som han får i dag med denne mindeplade.

Nogle gamle modstandsfolk og deres venner har fået ideen til opsætningen og skillinget sammen, så opsætningen er blevet mulig. Med ”John” alias Aage Staffe, ”Mads” alias Pierre J. Honoré, Ejler Borch og ”Johan” Johan Hjarup i spidsen henvendte de sig til bl.a. foreningen Frihedsmuseets Venner i oktober 2013, og spurgte, om yngre kræfter kunne finde sammen i en arbejdsgruppe, der kunne sørge for realiseringen af ideen.

Med Lars Emborg Jensen fra Frihedsmuseets Venner i spidsen har en arbejdsgruppe nu fået det hele op at stå. Tak for det!

Svend Thaning fra foreningen har udarbejdet en tekst om Børge Thing, der ligger på foreningens hjemmeside (FMV.dk). Ved brug af en såkaldt QR kode, der er opsat ved mindepladen, kan man ved hjælp af en mobiltelefon scanne koden, og dermed kan få direkte adgang til denne tekst. Hermed kan man stå ved mindepladen og læse historien.

Vi er i Frihedsmuseets venner meget glade for, at vi har kunnet medvirke til opsætningen af denne mindeplade. Vi håber, at mindepladen vil bidrage væsentligt til at skabe interesse for formidling af Børge Things historie, BOPAs historie og hele Besættelsens historie.

Tak til Axelborg og Axelborg Bodegas indehaver, El Hoseynis, fordi de har givet os lov til at opsætte mindepladen.

Og selvfølgelig også tak til billedhuggeren Lotte Olsen, der har udført arbejdet med mindepladen.

Hvorfor er mindepladen for Børge Thing sat op her?

De gamle modstandsfolk har overvejet flere steder, og er endt med, at finde, at ud for Axelborg Bodega, må være den bedste placering. Dels kommer der mange mennesker her forbi og det var her, at Børge Thing udførte en stor bedrift, den 9. maj 1944, ved at flygte fra Gestapo og dermed forhindre en katastrofe for BOPA.

Det var her på dette sted – ved og i Axelborg Bodega – at der har udfoldet sig meget dramatiske begivenheder under Besættelsen. Tæt på Tivoli og ca. 300 meter fra tyskernes hovedkvarter Dagmarhus på Rådhuspladsen, hvor én af de øverste tyske ledere i Danmark, Rigsbefuldmægtigede dr. Werner Best, og Gestapo (Geheime Staatspolizei) havde indrettet sig med arkiver, forhørslokaler, celler og torturkamre.

Den 27-årige kommunist og blikkenslager fra Herning, Børge Thing, med dæknavnet ”Brandt”, sad blandt andre BOPA-folk, ved et bord her på Axelborg Bodega tirsdag den 9. maj 1944.

”Brandt” var nogle måneder forinden blevet chef for de fleste grupper i BOPA. Den største og mest effektive sabotageorganisation under Besættelsen.

”Brandt” var blevet udnævnt til leder i BOPA, efter at flere topfolk i modstandsgruppen tidligere på året var blevet taget af tyskerne. Nu sad Brandt her den 9. maj, sammen med tre andre BOPA-folk, ”Jørn”, ”Thomsen”og ”Tom” på bodegaen, for at slappe lidt af i en hektisk periode med masser af sabotager. Så sent som dagen før havde BOPA-sabotøren ”Tom” været med i en vellykket aktion mod sin arbejdsplads B&W, der bl.a. producerede dele til tyske krigsskibe og ubåde.

Det var maj måned. Fred i udsigt inden for en overskuelig fremtid – og så Børnehjælpsdag, hvor man samlede ind til udsatte børn i Danmark gennem en masse aktiviteter og sjov og ballade. Fri til at slappe af og nyde en stille øl.

Men der var ét problem. Stikkere. Danskere, der angav modstandsfolk til Gestapo mod betaling eller af nazistisk overbevisning. Man skulle passe på, hvad man sagde og gjorde – i særdeleshed på værtshuse og restauranter, hvor en forsamling unge mænd var nok til at vække mistanke om noget ulovligt.

Det gik da også godt i begyndelsen her på Axelborg Bodega. ”Brandt” snakkede bl.a. med en overtjener, Holger Rasmussen, som han kendte fra en anden restaurant i København, Skandia.

Men pludselig var det lille selskab omringet af Gestapo-folk med pistolerne fremme. Der var ikke noget at gøre. Modstandsfolkenes våben var derhjemme. Lederen af Gestapo-holdet var kriminalrat Glosch.

”Tom” alias Peter Gylling Mortensen, alias Per Mortensen, den dengang 19-årige sabotør og B&W-maskinlærling, har skrevet om arrestationen:

”Deutsche Kriminalpolizei. Vær stille. Ingen dumheder, rejs Dem op og vær venlig at følge med”, sagde Gestapo-manden og visiterede mig på ryggen og under armene for at se, om jeg var bevæbnet. Det var jeg ikke. Jeg havde lagt min pistol derhjemme”.

Kriminalrat Glosch holdt ”Brandt” op med sin pistol, men gav dog BOPA-chefen lov til at betale regningen ved kassen. I mellemtiden var de andre BOPA-folk gennet her ud på pladsen foran Axelborg Bodega og er på vej mod tyskernes hovedkvarter Dagmarhus ved Rådhuspladsen – ca. 300 meter herfra mindepladen.

På vej ud af bodegaen her øjner ”Brandt” en flugtmulighed. Han er alene med Glosch. Han kaster sig ud foran en sporvogn, og slipper i et splitsekund helskindet om på den anden side af sporvognen – så Gestapo-chefen ikke kan skyde efter ham. Herefter springer ”Brandt” op på trinbrættet af en tilfældig taxa og råber til chaufføren: ”Så kør for helvede”.

Chaufføren fatter situationen med det samme og træder sømmet i bund. Og da taxaen med ”Brandt” stående på bilens udvendige trinbræt når helskindet ud til Amager, beder BOPA-lederen taxachaufføren om at standse.

”Hvor meget koster turen”, spørger ”Brandt”, da han vil betale.
”Du skal ikke betale. Det er mig en glæde at hjælpe dig. Min bror sidder i koncentrationslejr i Tyskland”, svarer chaufføren med et stort smil. Derefter kunne ”Brandt” søge i sikkerhed, fortsætte kampen mod tyskerne og tilmed overleve krigen, selv om den danske modstandsbevægelse i København blev presset af danske håndlangere og nazisterne til det sidste.

Tilbage her på Axeltorv stod kriminalrat Glosch med røde ører, efter at ”Brandt” var stukket af. Det var ikke første gang, at Glosch måtte forbande Axeltorv og BOPA langt væk.

Det var her på samme torv, at Glosch et par måneder før, den 18. februar 1944, blev skudt ned, men overlevede, da han ville anholde en anden BOPA-mand, Jørgen Jespersen med dæknavnet ”KK”.

På vej mod Dagmarhus lykkedes det ”KK” at skyde Gestapomanden gennem sin frakke med en skjult pistol i lommen. Glosch overlevede, selv om ”KK” efterfølgende ville dræbe ham og snuppe hans pistol. Men ”KK”s pistol klikkede, fordi den i mellemtiden var blevet fyldt med lommeuld, så den ikke kunne skyde. ”KK” tog derefter flugten over Axeltorv i en byge af Gloschs kugler efter sig. En del af dem gik gennem hans allerede ramponerede frakke.

Tilbage til den 9. maj 1944:

For ”Tom” og de andre anholdte BOPA-folk blev mødet med tyskernes hovedkvarter Dagmarhus en omgang tæsk, bank og anden tortur. Men ”Tom” lukkede ikke munden op, trods en byge af spørgsmål og trusler om henrettelse.

Meget heldigt for Per Mortensen, som var stærkt eftersøgt af tyskerne for sit illegale arbejde under sit dæknavn ”Tom”, at de var ubevæbnede. Havde han haft sin pistol på sig den dag, var han uden tvivl blevet afsløret som storsabotøren ”Tom” og dermed tortureret og efterfølgende henrettet.

Han fastholdt, at han var maskinlærling Per Gylling Mortensen og at han ikke kendte noget som helst til storsabotøren ”Tom”. Han var kun en lille fisk. Den forklaring troede tyskerne på.

”Tom” blev sendt videre til Vestre Fængsels tyske afdeling og senere til den danske fange- og kz-lejr Frøslev ved Padborg i Sønderjylland. Efter et ophold dér blev han løsladt et halvt års tid efter og vendte tilbage til København, hvor han genoptog sit arbejde som sabotør indtil befrielsen den 5. maj 1945.

”Jørn”, alias Otto Haslund, klarede frisag i forhørene, og blev løsladt efter 14. dage, men ”Thomsen” alias, Tage Worsaae Nielsen, blev efter et ophold i Frøslev sendt til koncentrationslejr i Tyskland, hvor han mistede livet. ”Thomsen” havde tidligere været arresteret af tyskerne. Han blev nu arresteret med seks fyldepenne-pistoler på sig, og tyskerne opfattede ham som den vigtigste fangst.

_
Efter krigen forsøgte BOPA-folkene at få den føromtalte overtjener kendt skyldig i stikkeri og dermed landsforræderi. Det lykkedes ikke – trods tunge beviser, ifølge BOPA-sabotørerne. Overtjeneren endte i Odense, og optrådte oven i købet i engelsk uniform lige efter Befrielsen og i selskab med engelske soldater, som var de bedste venner. BOPA-folkene kunne ellers pege på tre episoder, som overtjeneren var involveret i:

• Det var ham, som ”KK” skulle møde på Vesterport Station, men i stedet blev ”KK” anholdt af Gestapomanden Glosch. ”KK” undslap heldigvis ved at såre Glosch med sin skjulte pistol.
• Overtjeneren havde på forhånd kendskab til sabotage-aktionen mod B&W dagen før episoden på Axelborg Bodega. Men ”Tom” og hans kammerater var heldige at gennemføre sabotagen og undslippe bagefter, selv om tysk politi var mødt talstærkt op, inden bomberne sprang.
• Og så var han tilstede her på Axelborg Bodega og snakkede med ”Brandt”, inden selskabet blev arresteret af tyskerne med Glosch i spidsen.

Efter krigen forsvandt overtjeneren ud af landet. Ifølge BOPA-folkene tog han hyre som hovmester på forskellige engelske skibe og viste sig siden hen ikke i Danmark.

Heldigvis blev der gjort aktiv modstand i Danmark. Hvis ikke – var vi blevet regnet for en vasalstat af Nazityskland i resten af verdenen. Det havde betydet, at vi nulevende danskere skulle gå rundt med en flov smag i munden over vores historie.

Det behøver vi heldigvis ikke. Takket være en fåtallig skare af modstandsfolk, som blandt andre ”Brandt”, ”Tom” og initiativtagerne til denne mindeplade.

Flere døde i modstandskampen, og mange andre modstandsfolk måtte efter Besættelsen døje med følgerne af en illegal tilværelse ”under jorden”, eller af ophold i fængsler, tugthuse og KZ-lejre, – hvor man ikke vidste, om man var i live eller død dagen efter.

Børge Thing, ”Brandt”, døde desværre alt for tidligt, i 1971, kun 54 år gammel.

De skal ikke blive glemt.

Nu afslører vi mindepladen.