ONSDAG den 25. september 2019 kl. 19:00
Martin Lund
‘BIG BILL’
I slutningen af maj måned 1940 ringer præsident Roosevelt til dansk/amerikaneren William S. Knudsen, der er øverste direktør for verdens største industrivirksomhed General Motors i Detroit. Roosevelt ønsker, at Knudsen skal komme til Washington for at genopbygge amerikansk forsvar og stå i spidsen for at fremstille de våben, som de allierede får brug for under krigen. Historien om hvordan han gjorde det, og hans vej fra Kartoffelrækkerne til toppen af det amerikanske samfund, er et eventyr, der handler om at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt med de rigtige kvalifikationer. Han er stort set glemt her i landet – mærkeligt nok, for han er en af de største og mest betydningsfulde danskere i nyere tid. Journalist, forfatter og historienørd Martin Lund har for nyligt udgivet bogen ‘BIG BILL’, der handler om dansk/amerikaneren William S. Knudsens utrolige liv og gerninger.