Museumschefen svarer på kritik

Fagligheden overlever besparelser på Frihedsmuseet, hedder det i et debatindlæg til  Jyllands-Posten fra Jens Carl Kirchmeier-Andersen, museumschef, Frihedsmuseet og Krigsmuseet ved Nationalmuseet. Indlægget er dateret 18. juni 2022 og følger her i sin helhed:

Coronapandemien har mange senfølger – og nogle af dem ser vi helt konkret i nødvendigheden af besparelser. Det har også været tilfældet på Frihedsmuseet, som er en del af Nationalmuseet, hvor turisterne endnu ikke er vendt helt tilbage.

Særligt besparelserne på Anden Verdenskrig-området har været debatteret. Senest også i nærværende avis den 13. juni, hvor flere historieinteresserede udtrykker deres bekymring.

Det er klart, at der sker et tab af viden, når man må spare stillinger væk. Det er der ingen, der kan være uenige om. Men det er også vigtigt at gøre sig klart, at vi på Frihedsmuseet bygger vores viden om Anden Verdenskrig på mere end én eller flere forskere fra egne rækker.

I dag er vi nok der, hvor forskning på et moderne museum skal ses som andet og mere end én enkeltspecialist, der sidder med én enkelt samling. Da det nye Frihedsmuseum blev bygget, samarbejdede Nationalmuseets egne eksperter med en række eksterne forskere med specifik viden på områder, hvor vi var svage.

Vi er en del af et netværk af forskere i Danmark med adgang til en delt mængde af viden, og vi trækker derfor på egne såvel som eksterne forskere, når behovet er der. Afgørende for os er konstant at kunne bringe den rette faglighed og den nyeste forskning i spil. Ikke mindst, når vi laver nye udstillinger, som vi jo i den grad har været beskæftiget med de seneste år frem til Frihedsmuseets genåbning i 2020.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi stadig kan opdatere udstillinger og lave relevant formidling også i de kommende år, hvor vi desværre må forvente færre entréindtægter.

Til fællesskabet bidrager vi med en solid egenproduktion af forskning på Nationalmuseet, vi opbygger tværfaglige forskningscentre, og vi indhenter store forskningsbevillinger. Før den nuværende besparelsesrunde havde vi flere fastansatte og projektansatte forskere på Nationalmuseet, end vi havde haft i 10 år, og vi har stadig 60 personer ansat med forskningskrav knyttet til deres stillinger.

Der sker store forandringer på museerne i disse år. Engang var forskeren i høj grad đen, det hele var bygget op omkring, men sådan fungerer et moderne museum ikke længere. Formidlingsdelen har flyttet sig markant – og det har de grundlæggende præmisser for museernes forretning, formidling og legitimitet også.

I denne forandring ligger også, at det ikke længere er forskerne alene, der beslutter, hvordan en udstilling skal opbygges. Det gør eksperter i museumsformidling i samarbejde med forskere, teknikere og alle de andre fagligheder, der er involveret i udstillingsprojekter.

Der bliver også forsket i formidling, blandt andet i, hvordan du laver god undervisning på musėerne. Det vigtigste er vel, at det, vi foretager os som museer, er forskningsbaseret. Hele vejen rundt. Ikke kun, når vi taler om selve det historiske indhold, men også den formidling og den måde, hvorpå vi går til kommunikation; den markedsføring, vi benytter os af; og vores måde at bevare tingene på osv. Alt bør være forskningsbaseret.

Et museum er ikke bare et sted, der åbner og lukker. Det er en institution, der skal klæde en befolkning på med viden om dens egen kultur og baggrund og skabe rum for refleksion.

Usædvanligt meget fra Frihedsmuseets samlinger ligger offentligt tilgængeligt på samlinger.natmus.dk. Søger man alene på “Frihedsmuseet”, får man knap 70.000 hits. Genstandene bliver forvaltet af Nationalmuseets tværgående samlingsenhed, der også fortsat betjener udlån til andre museer, og vi arbejder til stadighed på at gøre vores arkiver tilgængelige for flest muligt.

Vi har stadig mange dygtige medarbejdere, der tager hånd om Frihedsmuseet og sikrer dets fortsatte virke og udvikling i det danske samfund, hvor Anden Verdenskrig og Besættelsen fortsat betyder meget og interesserer mange mennesker.